
Synes du, det er sjovt at sælge ting og tjene penge? Og er du interesseret i, hvordan virksomheder markedsfører sig og får fat i kunderne? Så er dette valgfag lige noget for dig.
Vi går bag om store og små virksomheder for at undersøge, hvordan de får os til at købe deres varer og budskaber. Vi ser på forskellige typer af virksomheder og forskellige typer af brancher, f.eks. internationale virksomheder såsom Apple, Facebook og Google.
I får også selv mulighed for at komme på en god idé til en virksomhed eller et produkt, I kan sælge. Måske er der noget, I mener, der er brug for, men som endnu ikke er skabt. Her har I mulighed for at tænke og skabe produktet og designe jeres virksomhed.
I mediefag arbejdes der med kommunikation og produktion, så I kommer til at udvikle kampagner, storyboarde, filme og redigere dem, imens der i erhvervsøkonomi arbejdes med at starte egen virksomhed og marketing mm. Valgfaget er ideelt til dig, som har en nysgerrighed inden for reklamefilm, marketing, medieproduktion og digitale virksomheder. Du kommer til at arbejde kreativt og praktisk med digitale produkter og iværksætteri.
Kort og godt: Hvis du synes, det er interessant at beskæftige dig med virksomheder, videoproduktion og Markedsføring eller måske har lyst til at være selvstændig eller blot snuse til fagene erhvervsøkonomi og medier, så har du chancen her!
Man skal påregne at skulle læse i timerne.
